Normering
Børnehuset Lindely er indrettet i ca. 400 m2, renoverede rammer, hvoraf ca. 100 m2 er et selvstændigt hus, hvor de ældste børnehavebørn opholder sig et fast tidsrum hver dag.
Vi er en lille institution med en gennemsnitsbelægning på ca. 50 børn. Den fysiske indretning er godkendt til flere børn, men vi planlægger hvert år budgettet efter så lavt et børnetal som muligt. Indenfor den økonomi der bedst balancerer kvaliteten i vores tilbud, med ønsket om at være et lille alternativ til de store institutioner.
Vi har mulighed for i hverdagen at tilbyde en pædagogisk praksis, hvor den fysiske indretning og opdeling af børnene efter nærhedsprincippet, giver nærvær for det enkelte barn – hver dag!
Medarbejdere er altid ansat efter en fordeling på mindst 75% uddannede medarbejdere, hvilket er betydeligt højere end det kommunale gennemsnit.
Normering 2025
Børnehave 6.56 børn pr. voksen.
Vuggestue 3.31 børn pr. voksen.
Fra 2025 gælder der nye regler for daginstitutioner. Reglerne betyder, at der skal være mindst en voksen til tre børn i vuggestuen, og en voksen til seks børn i børnehaven. Formålet med loven er at styrke kvaliteten og børnenes trivsel i dagtilbud.
I Børnehuset Lindely betragter vi udregningen, som et element, ud af en mere nuanceret beskrivelse af det samlede dagtilbud, hvor bl.a. fysisk indretning, fagligt miljø, sygefravær, andel af uddannede medarbejdere og institutionsstørrelse, alle spiller en væsentlig rolle, for den hverdag barnet indgår i.
Vi prioriterer konkret en høj andel (af) uddannede medarbejdere, ligesom vi prioriterer gode fysiske rammer, hvor vi f.eks. har et lejemål, der skaber bedre udfoldelsesmuligheder og mere plads til fordybelse. De udgifter det medfører – at vi vælger denne prioritering, sammenholdt med en bureaukratisk regnemodel, og hvad vi mener er en underfinansiering til normeringer, medvirker til at vi ikke lever helt op til minimumsnormeringen.
Vi kunne godt prioritere at få bedre normeringstal (og arbejder fortsat med at optimere dem), men for nuværende, vil det ikke være muligt uden at gå på kompromis med vores værdier. Vi har fokus på kvaliteten i vores dagtilbud bredt set, og vurderer at friheden til at (lave) vælge de prioriteringer, konkret for vores private dagtilbud, sikrer den bedst mulige kvalitet, og dermed de bedst mulige rammer for børnenes trivsel og udvikling.
Kontakt os venligst, ved behov for uddybning angående normering.